Skip Navigation Links
RAWs PROJEKTERExpand RAWs PROJEKTER
BAGGRUNDSVIDENExpand BAGGRUNDSVIDEN
ARTIKLER & PRESSE
BILLEDER
OM RAWExpand OM RAW
MEDLEMMERExpand MEDLEMMER
VIL DU HJÆLPE
KONTAKT OS
FORSIDEN

Senest opdateret den 21.01.2010
OBS! MAC-brugerer skal benytte Firefox som browser.
 

WCIC og arbejdet med kvinders retssikkerhed i Cameroun.

Præsentation af WCICs arbejde

WCICs arbejde omhandler både juridisk rådgivning og repræsentation i retten, samt mobile retsklinikker, dvs. informationsarbejde om kvinders rettigheder i forskellige lokale kvindeforeninger.

I WCICs arbejde med at sikre retssikkerheden for fattige og voldsramte kvinder skelnes der mellem to grupper af retssager: Civilsager og straffesager.

I forhold til de straffesager som WCIC tager er det vigtigt at understrege at WCICs arbejde ikke handler om hvorvidt kvinden er skyldig eller uskyldig. WCIC tager ikke sager ud fra et moralsk standpunkt om hvad der er rigtigt og forkert. WCIC tager sager for at sikre retssikkerheden. WCIC sørger for at den pågældende kvinde får en retfærdig repræsentation i retten og dermed også en retfærdig strafudmåling i de tilfælde hvor kvinden kendes skyldig i anklagepunktet.

De civilsager som WCIC fører er som oftest for kvinder der henvender sig på centret og beder om juridisk rådgivning og bistand.  Andre af WCICs civilsager begynder med at en kvinde henvender sig under et af WCICs mobile retsklinikker.

I langt de fleste civilsager er kvinden ikke officielt / civilt gift, men kun traditionelt gift. Forskellen på de to er, at kvinden ved et officielt / civilt ægteskab er sikret de rettigheder i henhold til den Camerounske lovgivning. I modsætning hertil er det traditionelle ægteskab hvor kvinden ikke officielt har rettigheder.

Civilsagerne som WCIC er involveret i omhandler typisk:

·    Skilsmisse

·    Arverettigheder og arvespørgsmål:
Som kvinde i Cameroun er det et stort problem når ægtemanden dør, fordi hun ikke automatisk er sikret arveretten. WCICs erfaring viser at kvinden i flere tilfælde oplever at blive smidt ud af huset af svigerfamilien efter mandens død.  Kvinden står dermed på gaden med sine børn og kan risikere at blive holdt helt udenfor alt der har at gøre med fordeling af mandens arv. WCIC har også haft flere sager, hvor mandens hustru nummer to gennem mange år ikke automatisk har nogle rettigheder i forhold til arven, når manden dør. Heller ikke børnene af dette nummer to ægteskab har automatisk nogle arverettigheder. I begge disse eksempler søger WCIC at sikre de arverettigheder, som kvinderne i princippet har, men som ikke tilfalder dem automatisk.

·    Børnebidrag og underholdsbidrag:
WCIC har haft flere sager hvor de kæmper for at sikre kvindens ret til underholdsbidrag og børnebidrag i forbindelse med en skilsmisse.
 

·    Forældremyndighed

De straffesager som WCIC fører er som oftest for kvinder der sidder fængslet i de tre fængsler som WCIC besøger på regelmæssig basis for at tale med de indsatte kvinder.

I de straffesager som WCIC er involveret i, er kvinder bl.a. anklaget for:

·    Tyveri

·    Bedrageri

·    Ulovlig immigration

·    Barnemord

·    Påførsel af alvorlig fysisk skade

·    Hæleri

WCIC og de mobile retsklinikker

En vigtig del af WCICs arbejde er at udbrede information om kvinders rettigheder i Cameroun, samt om de muligheder kvinder har for at få juridisk rådgivning, sikre sig arverettigheder mm. Disse mobile retsklinikker afholdes som oftest i lokale kvindeforeninger hvor WCIC når ud til mange kvinder på en gang. WCIC afholder også mobile retsklinikker i de fængsler de har etableret kontakt til.

Blot siden september 2008 har WCIC gennemført 6 mobile retsklinikker med de følgende temaer:

  • Kvindens rolle i spørgsmålet om arverettigheder og arveafgift i Cameroun.

  • Bevidstgørelse om kvindens rettigheder

  • Juridisk information om enkens rettigheder

RAW: opdateret 31/3/2009

 

 

 

 

 

Læs mere om WCICs arbejde for at sikre kvinders retssikkerhed: 
Anklaget for barnemord - WCIC retssag

Han tog strøm og vand og ...  - WCIC retssag

Læs mere om WCICs oplysnings-arbejde: Mobile legal klinik hos As Veo Cam

Beretning fra besøg i et fængsel i Cameroun:

"Se de hvide, hvor de ryster!" - beretning fra New Bell fængslet i Douala. af Mette Faartoft, RAW

LOGO WCIC

 
 
Copyright RAWnordic.org 2008 RAW, c/o Lea Holst Spenceley, Forhåbningsholms Allé 29 st tv, 1904 Frederiksberg C